Visioner

Skolen er lille. (Bh. Kl.-3. Kl. max 22 elever pr. klasse, 4.-6. kl. max 24 elever pr. klasse, 7.-9. kl. max. 26 elever pr. klasse). Udviklingen i elevtallet er en konsekvens af børnenes normale sociale udviklingsforløb. De orienterer sig gradvist mere og mere imod deres kammerater, hvorfor der dels skal være flere at vælge imellem i en skole med ét spor. I samme forståelse arbejdes der målrettet på at etablere fællesskaber på tværs af klasser og årgange. Da vi er en skole med kun ét spor kender eleverne hinanden og har daglige kontaktflader mellem sporene som tilgodeses af bl.a. undervisningen.

Eleverne kender hinanden på tværs af klasserne pga. de mange fælles aktiviteter som fx Linjefag, P-fag, Billedtema, Sommerfest, lejrskoler, karneval, overbygningens ”Humaniora” samt Mellemtrinnets historieforløb ”Minihum”.

Alle klasser indgår i forkøb hvor ældre og yngre samarbejder – fx på de 3 årlige fælles fagdage.

Alle klasser har en venskabsklasse som fx modtager dem ved skolestart, sidder med dem til morgensang og hjælper og støtter i frikvarter og lign.

Vi har morgensang (indskolingen har en for sig selv men deltager også i grundskolens (bh. Kl.-6. Kl.) store morgensang. Desuden afholder vi fællestimer med Musik- og teaterfremvisning samt P-fags fremvisninger. Vi lægger vægt på at eleverne som publikum er positive og lyttende.

Integration mellem skole og skolens SFO ”Klubben”. Pædagogerne i Klubben er knyttet til hver deres klasse (Bh. Kl.-3. kl.) og indgår i undervisningen i løbet af skoleåret. Lærere og pædagoger er i daglig kontakt omkring eleverne og deltager i hinandens arbejde.

De voksne har kendskab til det enkelte barn. På jævnlige teammøder udveksler personalet viden om eleverne så størst mulig indsigt og forståelse for det enkelte barn skabes.

Nærværende voksne. De voksne respekterer børnene og tager dem alvorligt i alle sammenhænge. Der er 2 gårdvagter i alle frikvarterer. Eleverne er desuden trygge ved at henvende sig på lærerværelset når de har brug for hjælp.

Demokratisk dannelse:

• Elevråd fra 1-9. klasse samt klassepligter fra 0.-9. klasse
• I den daglige undervisning forberedes eleverne på at tage ordet, lytte til andre og tage kritisk stilling.
• Vi ruster eleverne til at tage aktivt del i dagens samfund i gennem tværfaglige undervisning og aktiviteter.
• Eleverne får op gennem deres skoleforløb mere og mere medansvar.
• Der er plads til alle, trods forskelligheder

Kreativitet:

• Teater på hver årgang, musikundervisning og fremvisning fra 0.-9. kl, billedtema/musical, sommerfest, karneval, tværfaglige forløb herunder madlavning kombineret med faglige fag, Mini-hum på mellemtrinet og humaniora (OB) samt linjefag, p-fag og forældre revy.
• Kreativiteten afspejles både i de faste traditioner samt i den daglige undervisning og i klubben.
• Skolens fysiske udtryk afspejler et kreativt miljø – blandt andet igennem permanent udsmykning af lokaler og bygninger med elevernes produkter.

Det forpligtende fællesskab

• At forældrene deltager aktivt i fællesarrangementer, arbejdsdage, børnerunder, p-dage, skole-hjemsamtaler og forældreweekender.
• Alle drager fælles omsorg for klassen og den enkelte elevs trivsel.
• Vi arbejder bevidst med at være tydelige og synlige overfor børnene, både lærere og pædagoger samt opmærksomme på børnenes indbyrdes interaktion.
• Eleverne kender hinanden på kryds og tværs gennem venskabsklasser og undervisning på tværs af årgangene, mini-hum, idrætsdage, morgensang, lejrskoler.
• Mentorordning til nye børn og forældre.

”VI VIL FAGLIGHEDEN OG KREATIVITETEN I ALLE FAG!”

På Den lille Skole møder børnene forskellige musisk-kreative praksisformer, ikke kun i fag som musik, teater, billedkunst eller madlavning, men også i traditionelle boglige fag. Vi mener disse praksisformer er centrale for udviklingen af afgørende kreative og innovative evner, der skal bruges til at agere i et komplekst samfund, samt til at få et rigere og mere meningsfyldt liv.

Sagt med andre ord, som elev på den lille skole skal dit barn lære alt det man også skal lære på en hvilken som helst anden skole – og lidt mere til. I en tid hvor det, der ikke kan vejes og måles skæres fra andre steder i uddannelseslandskabet, lærer dit barn på Den lille Skole også at spille teater, at synge, at udtrykke sig med billeder, at lave mad, at klare sig på en lejrskole og komme til at spille på forskellige instrumenter.

Det betyder f.eks. at dit barn i dansk kan blive bedt om at skrive manuskript til en musical eller lægge baggrundslyd til et radiohørespil. Matematik er ikke kun matematik i en bog, men kan også være praktisk matematik, hvor eleverne inddrages kropsligt i opgaveløsningen.

Og hvorfor bruger vi så megen energi på at lære barnet alt det, der ikke kan måles? Det handler i høj grad om dannelse. Skolen tager afsæt i 4 dannelsesperspektiver (se andetsteds på hjemmesiden), som rammesætter arbejdet omkring eleverne. Mange af elementerne i dannelsesopgaven er svært målelige – men ikke desto mindre er de helt afgørende for børnenes udvikling til kompetente mennesker. Og så handler det om, at bevare lysten til at lære hos eleverne og bevare nysgerrigheden og motivationen til at lære noget – også når det forlader os efter 9. klasse!

I hverdagen:

• Er der stor opmærksomhed på at inddrage musisk-kreative og/eller kropslige aspekter i traditionelt faglige fag. Vi tilstræber desuden en stor faglighed i de kreative fag, som eleverne har fra bh.kl.
• Er der musik på alle klassetrin i grundskolen med fremvisning i slutningen af perioden.
• Er der teater på alle klassetrin i grundskolen med fremvisning i slutningen af perioden.
• Er billedkunstfaget inddraget som et naturligt supplement til det skriftlige arbejde.
• Inddrages madlavning som fast bestanddel i tværfaglige forløb med hhv. natur og teknologi, geografi og historie.

I overbygningen kan eleverne vælge sig på et af følgende linjefag:

• Musik
• Billedkunst/håndværk og design
• Drama/film
• Madventure (sport, sundhed, udeliv og madkultur).

Udover at vi i hverdagen forsøger at skabe en varieret og inkluderende skoledag med fokus på leg og læring i et trygt miljø, erstatter vi i løbet af året undervisningen med tværgående undervisningsforløb, så som:

Billedtema, sommerfest, karnevalsugen og p-fag.

Vi er stolte af den høje faglighed som repræsenterer Den Lille Skole både i grundskolen og i overbygningen. Det er vigtigt for os, at børnene lærer basale færdigheder i alle fag som står mål med det de ville lære i folkeskolen – og helst på måder som, også giver dem essentiel viden og erfaring indenfor kreative processer og fagområder – samt indenfor skolens 4 dannelsesperspektiver i øvrigt.

Det ses bl.a. i grundskolens tematimer hvor vi arbejder med læsekursus, minihumaniora, engelsk teater, mad og fag, teater og meget andet. I overbygningen arbejder vi ud over de almindelige boglige fag med linjer, forskellige humaniora forløb og en årlig musical.

Det afspejler sig ligeledes tydeligt i skolens høje prioritering af lejrskoler, hvor der overnatninger/lejrskoler på alle klassetrin.

Vision 4. Forældresamarbejdet

Den lille Skole fungerer igennem et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde imellem skole og forældre – og forældrene imellem. Forældrene er igennem deres samarbejde om børnene og engagement i skolen en væsentlig del af skolens kultur og fællesskab.

Det ser man i hverdagen ved:

Forældremøder (Mødepligt): Forældremøderne indeholder orientering om fag, dialog om det der rører sig i klassen i forhold til det sociale liv samt et ”forældre til forældre” punkt omhandlende fælles arrangementer og aftaler.

Skole-hjem samtaler (Mødepligt): Skole-hjem samtalerne foregår med deltagelse af forældre, barn og klassens lærere og indeholder dialog om det det enkelte barns sociale og faglige udvikling.

Børnerunden (Mødepligt): Børnerunden er et forældremøde hvor det enkelte barns trivsel gennemgås åbent af lærerne og forældrene i fællesskab – med de øvrige forældre som ”aktivt lyttende” Her deles relevant viden om det enkelte barn, med henblik på at skabe gensidig forståelse i forældregruppen. På den måde skabes gode betingelser for forældrenes mulighed for at arbejde med trivslen i fritiden, samt for et godt klassemiljø.

P-dag (Mødepligt når man har ”vagten”): To dage årligt står forældrene for skolens undervisning og sfo, mens personalet har pædagogisk dag. Denne mulighed giver forældrene en indsigt i hinandens børn og i klassens dynamik som helhed.

Arbejdsdage (Mødepligt): Der er 2 årlige forældrearbejdsdage som understøtter forældreengagement, medansvar, forældre til forældre relationen og meget andet.

Sommerfest: Alle forældre prioriterer at komme til skolens sommerfest og deltage i både opgaver og hygge. Forældre i 2.klasse står i øvrigt for den årlige forældrerevy.

Sociale klassearrangementer: Foregår mindst en gang årligt på forældrenes eget initiativ. Det kunne fx være i form af en årlig ”kolonitur” for forældre og børn.

Skoleintra: benyttes som væsentlig kilde til information og kommunikation mellem skole og forældre.

I Indskolingen 0-3 klassetrin er den direkte kontakt mellem forældre, klasselærer og kontaktpædagog tæt og løbende, med stort fokus på det enkelte barn og klassens socialisering. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen og tilstræber vigtige overleveringer i det daglige. Klubbens pædagoger kan tage den uformelle snak med forældrene i garderoben om eftermiddagen når konflikter opstår omkring deres børn.

Skolen lægger fra start (indskolingen) vægt på, at styrke sammenholdet i forældregruppen i den enkelte klasse og fastholde dette for at skabe optimale betingelser for drøftelser om barnets sociale liv. Forældrene opfordres til at gå i dialog med hinanden når konflikter opstår blandt børnene. En tæt dialog forældrene imellem vil få en positiv indvirkning også på mellemtrinet og udskolingen.

På mellemtrinnet (4-6 klasse) ændres kontakten mellem hjem og skole. Børnene skifter til klub udenfor skolen, der er nye lærere og klasselæreren har ofte færre timer sammen med børnene. Skolen vil i sin dialog lægge øget vægt på den faglige udvikling, mens forældrene fortsat har stor fokus på barnets – og klassens sociale interaktion. Dette kræver en meget aktiv dialog forældrene imellem samt forældregruppen og klasselæreren imellem.

I udskolingen 7-9 klassetrin ligger fokus i samarbejdet primært på det faglige område, men forsat med opmærksomhed på børnene og klassens sociale udvikling.

Forventninger til forældre generelt:

• At de deltager aktivt i forældremøder, børnerunder, skole-hjemsamtaler, arbejdsdage og sommerfester.
• At de støtter barnets indlæring (lektier, taskeorden, penalhus, madpakke, idræt og svømmetøj)
• At de har sat sig ind i skolens værdigrundlag, og faglige profil (lilleskole)
• At de ærligt deler den viden de måtte have om barnet fagligt og socialt med skolen og de øvrige forældre.
• At de følger fælles aftaler om mobiltelefoner, byture, rygning og alkohol i udskolingen.
• At de frivilligt involverer sig i forældresamarbejdets sociale del: legeaftaler, legegrupper, fælles fødselsdage, forældreweekender, spisegrupper, ”videoaftener” m.v.
• Og prioriterer både deres eget barn og fællesskabet

1) Medarbejderne har en åben, tillidsvækkende og anerkendende tilgang til deres møde med børnene:
a) Man udviser en respektfuld adfærd.
b) Man er åben for at lytte til dem i det daglige, og skaber rammerne for, at de oplever at blive hørt.
c) Man fokuserer primært på deres kvaliteter og udviklingspotentiale.
d) Man udviser interesse for det hele menneske.

2) Medarbejderne udviser tillid til og har respekt for hinandens professionelle arbejde:
a) Der er en stor anerkendelse af forskelligheder medarbejderne imellem.
b) Der er en anerkendende tilgang til kommunikationen imellem medarbejderne.
c) Der er åbenhed for en gensidig brug af hinandens kompetencer i alle forløb.
d) Der er generel åbenhed i forhold til at medarbejderne ”bytter timer”, så personalets særlige kompetencer udnyttes bedst muligt i alle klasser.

3) Medarbejderne er åbne for at engagere sig i samarbejdet med alle andre medarbejdere, med forældrene og med eksterne aktører som for eksempel skolepsykologer, sundhedsplejerske m.m:
a) Der udveksles undervisningsmaterialer kolleger imellem.
b) Der udveksles undervisningsidéer kolleger imellem.
c) Man er hjælpsomme i det daglige.
d) Man er imødekommende og svarer på henvendelser.
e) Man følger op på aftaler.

4) Medarbejderne er fagligt engagerede og udvikler løbende deres faglige kvalifikationer både individuelt og som gruppe:
a) Der er en stor interesse for efter-/videreuddannelse.
b) Der er ønsker om kurser når nye opgaver skal løses.
c) Der afprøves ofte forskellige metoder og materialer.

5) Medarbejderne er optaget af skolens faglighedsbegreb og arbejder til stadighed med at udvikle dette:
a) Der er en levende pædagogisk debat på skolen.
b) Der eksperimenteres med undervisning hvor fagene understøtter læringen og ikke omvendt – tværfaglighed og samarbejde imellem boglige og kreative elementer i undervisningen udforskes.

6) Skolens ledelse skaber rammerne for at medarbejderne kan agere i overensstemmelse med skolens visioner:
a) Skolens ledelse sikrer at alle medarbejdere deltager i temaugerne.
b) Der skabes rammerne for afholdelse af pædagogiske dage, som er målrettet temaugerne.
c) Der skabes rammer for struktureret kollegial samarbejde, inspiration og supervision.
d) Der skabes gode rammer for at medarbejderne kan videreuddanne sig.

(Se i øvrigt selvstændig vision omkring skolens ledelse)

• Det fysiske udtryk med indretning i en tidligere kongelig forstgård skaber en særlig æstetik – som understreges af den ikoniske port ved hovedindgangen.
• Elevernes kunst står centralt i udsmykningen og kan ses overalt både ude og inde.
• Der er gode og forskellige undervisningsrum – både i udformning og indretning.
• Der er gode forhold for de kreative aktiviteter med musikrum, teater/dramarum, rum til håndarbejde og design samt til bevægelse/idræt i både grundskolen og i overbygningen.
• Der er gode og ergonomiske skolemøbler som kan indstilles i forhold til eleverne.
• Der er godt indeklima med, lys, lyd og luft.
• Der er gode toiletforhold.
• Der er tænkt over indretningen så der er bedst mulig tilgængelighed for børn og voksne med bevægelses handicap.
• Der er klaverer og guitarer tilgængelige for eleverne – også udenfor undervisningen.
• Legepladsen er indrettet til bevægelse – gynger, rutchebane, multibane, asfaltbane, sandkasse, svævebane og meget mere understøtter børnenes leg og lyst til bevægelse.
• Udeområderne er indrettede med mulighed for udeundervisning – bålplads, spiseområde med faste borde/bænke, terrasser med borde/bænke foran 0.kl og 1.kl, blomsterkasser, små nyttehaver (i kasser), alfabetjagt.
• Der er pænt og rent på skolens arealer, tingene kommer tilbage på sin plads når de har været brugt og er til at finde.
• Der arbejdes kontinuerligt med rammerne, og en plan omkring udvidelse af den nuværende sal er på tegnebrættet. Den vil muliggøre, at hele skolen kan samles til morgensang, fællestimer, koncerter og forestillinger, og vil med en større scene og inddragelse af musikrummet løfte rammerne for de kreative aktiviteter og fællesskabet yderligere.

Arbejdsgruppen omkring skolens fysiske rammer har beskrevet en lille ”rejse” rundt på skolen:

En billedlig rejse rundt på ”Den lille Skole”:

Vi går ind på skolen fra Gammelmosevej. Først går vi igennem porten med skolens unikke logo af legende og læsende børn. I porten er der store billede-/mosaik relieffer som er lavet af børnene. Vi gå videre ind i selve skolegården, med den gamle ”Lind”, og alle de flotte billedrelieffer på murene. I gården ser vi børn der arbejder i små grupper ved bordene. I 5-6.kl. som ligger i det ene hjørne af gården, giver de fysiske rammer mulighed for at samarbejde klasserne imellem. De har deres egen have med ”nyttehaver” ud imod Gammelmosevej, hvor de kan arbejde ude ved borde/bænke når vejret tillader det. Man fornemmer overalt skolens historie og traditioner for kunst, kultur og musik, der er kunst, lavet af børn lige meget hvor du ser hen. I næsten alle klasselokaler er der klaver og guitar og i alle klasser er der også et lille køkken. I musikrummene bliver der spillet musik så sveden driver, det er ikke ualmindeligt med vabler på fingrene efter en musik time, men smilene er store og musikrummene rummer alt hvad du kan ønske dig af elektriske og akustiske musikinstrumenter. Der er tydeligt for enhver, at det er den rytmiske musik som står centralt på skolen – se bare på arsenalet af trommer og andet slagtøj. Det mærkes at der ikke er nogen områder som er forbudt for børn. Børnene udstråler at det er deres sted og at her er rart at være. Det ses tydeligt på den imødekommende måde alle er på. Vi ser store og små børn være sammen som den mest naturlige ting i verden og der er også børn med fysiske handicap, som er en helt naturlig del af skolen.

I hovedbygningen bor bh. kl. til og med 4 kl. samt skolens sfo, ”Klubben”. På alle vægge hænger der flotte billeder produceret af børnene. Af hensyn til børn med fysiske handicap, er der selvfølgelig gelænder på begge sider af trappen hele vejen op til 3.

etage. Undervisningen foregår i klasselokalerne, men der er mulighed for at åbne klasselokalerne op, så ind imellem er brandvæggene skubbet til side når der foregår fælles undervisning.

Salen har gulvplads hvor man kan lege, spille og dyrke idræt og i den ene ende er der en stor scene. Den er i brug til spil, teater og leg i hele skolens og Klubbens åbningstid. Der kan sættes net op, så salen kan bruges til badminton og basket og når der spilles teater hives teater tæppet til og fra med en let bevægelse.

Over middag har de yngste elever skolefri, og så rykker de med ”Klubben” ind i de samme lokaler som der blev undervist i og brandvæggene rulles fra. Børnene spiller og leger, spiser klubmad og hygger sig. Fra Klubben /bh. klasse kan man bevæge dig direkte ud på legepladsen.

I Multirummet på 1. sal, bliver der sunget spillet og danset, læst, syet, set film, holdt møder og så videre

Nederst ligger køkkenet. Der er hver dag livlig aktivitet i køkkenet, som også er faglokale i de tværfaglige forløb imellem madlavning og historie/ geografi eller Natur og teknologi, som alle børn i 1.kl-5.kl har i faste forløb hvert år. Køkkenet er indrettet med et kæmpe egetræsbord i midten, hvor en hel klasse ad gangen kan stå rundt om og arbejde samtidig. Der er industriovn, stor kogeø, industriopvaskemaskine og et afsnit til grøntsager med stål og håndvaske. Der hænger gryder, potter og pander rundt under loftet, som kan tages ned og bruges. Nogen af dem bærer præg af åben ild, da undervisningen i køkkenet ofte inddrager bålpladsen på legepladsen.

På multibanen spiller børnene bold og skolens asfaltbane er hele tiden i brug af børn på rulleskøjter, på stylter og i mooncars – eller som spiller hockey og basket. I klubtiden køres der på svævebanen og i skoletiden spilles der ofte langbold. Der er flere børn som gynger i den fælles fuglerede gynge, som også er god for børn med handicap.

Nogle leger på de udfordrende balance- og klatreredskaber, som forældrene har bygget og andre slænger sig i hængekøjetræet når vejret er godt.

I overbygningen emmer det af ungdom og ungdomsmiljø. Alle har deres egen computer stillet til rådighed af skolen og alle har deres eget skab som kan låses af. I stueplan ligger skolens fysik laboratorium, som også rummer natur og teknik, og i kælderen ligger ”Den røde kælder” med både scene og musikafdeling og mulighed for opdeling i forskellige lyszoner. I Den røde kælder” er der også bordtennisborde, som næsten altid bliver brugt i pauserne.

Klasseværelserne ligger i stueplan og på 1.sal ud til det store fællesrum i to plan. Der er højt til loftet i fællesrummet, og lyset strømmer ind af store vinduespartier monteret direkte i taget. Der er arbejdsborde på begge niveauer af Fællesrummet og i stueplan har der også sneget sig et par sofaer ind.

Der hænger guitarer på væggene og klaveret er stemt og står klar under den store trappe.

Sådan kunne en hurtig rundtur måske opleves på skolen. Men Den lille Skole er bare så meget mere, så hvis man virkelig vil fornemme vores fantastiske rammer, er man nok nødt til at komme et smut forbi os og opleve dem selv.