Forældre opgaver

Skolens forældre bakker aktivt op omkring skolens drift – blandt andet ved at løse en række praktiske opgaver:

Vedligeholdelsesdage: Hvert år i september og april er der vedligeholdelsesdage på skolen. Det foregår en lørdag formiddag, og alle forældre forventes at møde op og give en hånd med. Der er altid en af klasserne, som har ansvaret for forplejningen ved den fælles frokost.

Vedligeholdelsesudvalg: Vedligeholdelsesdagene planlægges af skolens vedligeholdelsesudvalg, og hver klasse skal hvert år stille med 1-2 repræsentanter til udvalget. Repræsentanterne vælges på et af klassens forældremøder.

Sommerfest: Skolens traditionsrige sommerfest foregår hvert år i juni. En stor del af festen arrangeres af forældrene:
Kaffe/kageboder: 0.kl. og 1.kl. er ansvarlige for kaffe/kageboderne. Forældrene bager selv kager og indretter boderne i 0.kl. og 1.kl. lokalerne.
Forældrerevy: 2.kl. forældre står for at skrive og opføre den årlige forældrerevy, som finder sted i salen.
Mad, drikke, oppyntning, oprydning, regnskab: 7.kl. forældre står for den overordnede praktiske planlægning.

Planlægningsdage: Skolen afholder 3 årlige p-dage, hvor forældrene overtager undervisningen. Der er typisk 3-4 forældrepar som har ansvaret for den enkelte p-dag. Opgaven går på tur, og forældrene fordeler den på forældremøderne.


Den Lille Skole, Danmarks første Lille Skole
Made by Hjemmesider.dK