Blommechutney

 

1 kg sveskeblommer
150 g løg, gerne skalotteløg
1 rød chili
20 g frisk ingefær
250 g rosiner eller sultanas
1 spsk groft salt
1 tsk knust, sort peber
400 g mørk farin eller Muscovadosukker
¼ l mild lys eddike, gerne hvid balsamico eller æbleeddike
2 tsk Rød Melatin
2 spsk sukker
evt. Atamon

Skyl blommerne, skær dem i kvarte og fjern stenene. Pil og hak løgene. Skær chili og ingefær i små tern. Kom blommer, løg, chili og ingefær i en rustfri stålgryde med rosiner, salt, peber, mørk farin og eddike. Bring gryden i kog og lad den koge ved svag varme under omrøring i ca. en time til chutney’en er ensartet og blank. Rør Melatin sammen med sukker og hæld det i chutney’en. Lad den koge endnu et par min. Hæld den på skoldede glas, der evt. er skyllet med Atamon.

Tip: Chutney’en smager godt til alle former for kødretter og til stegte fiskeretter med fx sild eller makrel. Tilsæt evt. Atamon for at sikre holdbarheden – følg anvisningen på flasken.
Muscovadosukker er uraffineret rørsukker med en let krydret smag.